I det fynske folks tjeneste

Realdania overtager Bent Madsens Gård

Realdania By & Byg køber den velbevarede fynske bindingsværksgård kaldet Bent Madsens Gård.

Stuehuset på Bent Madsens Gård er ifølge de nuværende oplysninger – og det årstal, som er indgraveret på drikketruget midt på gårdspladsen – opført i 1795. Foto: Uffe Johansen, Realdania

Foto: Uffe Johansen, Realdania

Foto: Uffe Johansen, Realdania

Foto: Uffe Johansen, Realdania

1 af 4

Med købet af  ”Bent Madsens Gård” vil Realdania By & Byg sikre, at gården bevares for eftertiden.

”Bent Madsens Gård” er en fin eksponent for fynsk bindingsværk og som et velbevaret eksempel på en bygningstype - bondegården - som i århundreder har præget det danske landskab, vil gården bidrage til fortællingen om den danske kultur- og bygningsarv, skriver Realdania By & Byg i en pressemeddelelse.

– Vi er meget glade for købet af den fynske bindingsværksgård. Der er blevet passet godt på gården, og vores mål er at fastholde dens udtryk og autenticitet og bevare den for eftertiden, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

Læs også Fynsk bondegård får andenplads i skønhedskonkurrence

Skal levendegøre fortællingen om fynsk bindingsværk

Gården skal bidrage til at levendegøre fortællingen om fynsk bindingsværk som en særlig egnsbyggeskik og fortællingen om en dansk bygningstype, som i århundreder har præget det danske landskab og den danske selvforståelse.

- I dag er der kun et fåtal tilbage af de hundredvis af gårde, som frem til anden verdenskrig endnu prægede det fynske landskab, siger Peter Cederfeld.

Bent Madsens Gård vil nu indgå i Realdania By & Bygs samling af godt 60 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år.

Læs også Efter ejers død: Præmieret bondegård rippet for uvurderlige antikviteter

Bent Madsens Gård

Stuehuset på Bent Madsens Gård er ifølge de nuværende oplysninger – og det årstal, som er indgraveret på drikketruget midt på gårdspladsen – opført i 1795. Detaljer på bygningen tyder dog på, at huset måske er ældre, men det vil den kommende restaurering kunne hjælpe med at fastslå.

 

Stuehuset er indrettet efter klassisk fynsk tradition med bryggers, mælkerum og pigekammer, folkestue med bagvedliggende køkken, forstue (”fremmers”), mellemstue og den fine storstue. I 1910 blev husets gennemgående bjælker hævet, så hele stuehuset i dag har en statelig loftshøjde.
 

To af længerne står, som dengang de blev bygget, med sulekonstruktion, lerklinede tavl på pileflet og den oprindelige inddeling i brænderum, lade, lo osv. Den tredje længe – den oprindelige kostald – blev i 1966 ændret til svinestald, og samtidig blev der opført en sidefløj i grundmur.
 

Gårdspladsen er belagt med pigsten, og alle bygninger, bortset fra tilbygningen, er stråtækte, ligesom gården de fleste steder fremstår med rødkalkede undertavl og hvide overtavl. Denne farvesætning er dog næppe den oprindelige, idet et ældre fotografi viser stuehusets røde tavl opstreget med hvide fuger. Gården er omgivet af en smuk, ældre landbohave med udsigt til den nærliggende Dreslette Kirke.
 

Forude venter nu en restaurering og modernisering, som skal sikre, at ejendommens arkitektoniske udtryk og autenticitet fastholdes, og at ejendommen samtidig vil kunne bruges som udlejningsbolig.

Kilde: Realdania

Fakta om fynsk bindingsværk

I Danmark er bindingsværk ikke bare bindingsværk. Hver landsdel og hver egn har sin variant, og på Fyn er bindingsværk ganske anderledes end f.eks. sønderjysk eller sjællandsk byggeskik fra samme periode. Bent Madsens firlængede fynske bindingsværksgård er således – i stil med f.eks. tanghusene på Læsø – et helt entydigt eksempel på særlig egnsbyggeskik.

 

På Fyn var bindingsværket ganske udbredt helt op til slutningen af 1880’erne, hvor det – relativt sent i forhold til resten af landet – blev udkonkurreret af det murede byggeri, og den konstruktion, som af mange forbindes med “rigtigt” bindingsværk – fodrem, stolper, løsholter, toprem, skråbånd, dokker – er netop den fynske variant.

 

Sjællandsk bindingsværk var langt mere tømmerfattigt. På Sjælland og i de mere træfattige egne af Jylland var der længere mellem stolperne, og man flottede sig ikke med fodremme. I Odsherred og på Sejerø brugte man end ikke løsholter, hvilket bl.a. kan ses på Højgården på Sejerø, som Realdania By & Byg købte i 2017 og lige nu er i gang med at restaurere for også her at bevare en helt særlig egnsbyggeskik.

 

Også den indvendige, bærende konstruktion i et bindingsværkshus er forskellig fra egn til egn. I den fynske konstruktion blev der brugt såkaldte “suler” - dvs. kraftige stolper i fuld længde fra terræn til kip - som med skråbånd til bjælkelag bar bygningernes tagkonstruktion. Suler har været kendt siden middelalderen og overlevede på Fyn helt op i 1800-tallet.

 

Kilde: Realdania