I det fynske folks tjeneste

Rederi kan skabe nye aktiviteter i Nyborg

Det var J.A. Rederiet som ryddede op efter det dramatiske skibsforlis i dagene op til jul sidste år.

Slæbebåde og kraner flyttes fra Horsens til Nyborg. Det kan meget vel give afledte aktiviter på havnen eller andre steder i byen.

Det var J.A. Rederiet som ryddede op efter det dramatiske skibsforlig ud for Magleby på Sydlangeland i dagene op til jul sidste år. Nu flytter rederiet en stor del af dets aktiviteter fra Horsens til Nyborg.  

Når rederiets skibe efter 1.  juni begynder at lægge til ved kajen i Nyborg, bliver der i første omgang ikke tale om den store aktivitet på havnen. 

Men det kan meget vel komme, siger Nils Skeby. Han er administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S. Selskabet driver blandt andet havnen i Nyborg.

- I første omgang lejer J.A. Rederiet 3000 kvadratmeter til opmagasinering af blandt andet udstyr, men der kan hen ad vejen godt blive tale om, at virksomheden skaber afledte aktiviter på havnen eller andre steder i byen, siger Nils Skeby til TV2 /Fyn.

J.A. Rederiet flytter sine specialfartøjer - slæbebåde og kraner - fra Horsens til Nyborg for at være tættere på de fleste af dets kunder, mens værksted og kontor indtil videre bliver i Horsens.

Her under kan du se en video fra det dramatiske skibsforlis.

02:43 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip