Redningsaktion for hasselmusen

Der blev onsdag leveret akut nødshjælp til den lille hasselmus på Sydfyn. Elever fra en lokal skole plantede 300 buske i Sollerup Skov. Buskene skal levere føde til den truede dyreart.

-


300 buske blev plantet i Sollerup Skov

Der blev onsdag leveret akut nødshjælp til den lille hasselmus på Sydfyn. Elever fra en lokal skole plantede 300 buske i Sollerup Skov. Buskene  skal levere føde til den truede dyreart.

Hvis Danmarks eneste syvsover - den lille hasselmus - skal overleve, er der brug for både levesteder og masser af føde. Derfor havde Skov- og Naturstyrelsen, Zoologisk Museum i Svendborg og Dyrenes Beskyttelse onsdag fået elever fra en 5. klasse på Brahetrollesborg Skole i Korinth til at plante 300 af musens ynglingsbuske.

Buskene er blandt andet hassel, kvalkved, slåen og hvidtjørn, og den lille mus bruger planterne til at klatre i og spiser af bærene og frugterne fra buskene.


Elever i aktion for hasselmusen

Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen fået udarbejdet en folder, der skal motivere skovejerne til at plante flere buske til gavn for Hasselmusen.

Det er iøvrigt ikke kun manglende levesteder og føde, der truer hasselmusen. Også den nye motorvej mellem Svendborg og Odense kan blive en trussel for musen, da den skal gå lige igennem et af dens få levesteder.  

Oversigt

    Oversigt