Redningshelikopter fandt død sejler

En 66-årig mand kom ikke hjem fra sin sejltur ud for Haarby tirsdag. Redningsfolk fandt ham død ude på vandet.

En 66-årig mand er blevet fundet død i vandet ud for Haarby, der ligger på det sydvestlige Fyn. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2/FYN.

Tirsdag morgen var manden sejlet ud fra Nabben. Da manden endnu ikke var kommet i land tirsdag aften, blev han meldt savnet. 

Fyns Politi satte efterfølgende en stor eftersøgning med redningshelikopter og redningsbåde i gang.

Sejleren blev fundet livløs i sin båd ved 22-tiden tirsdag aften.

- Klokken 22.10 finder man en båd, og manden ligger livløs i vandet ved siden af båden, siger vagtchef Torben Jakobsen.  

Fyns Politi kan ikke sige noget om, hvordan manden er død. 

De pårørende er blevet underrettet.

Redningsaktionen med helikopter blev filmet fra land. Se optagelserne her:

 
Fotograf: Peter Carlsen
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt