I det fynske folks tjeneste

Redningshelikopter hang over Sydfyn: Efterladt båd fundet i vandet

Redningsbåde og helikoptere søgte efter personer i vandet ved havnen i Faldsled. Foto: Google Street View

Fyns Politi udrullede torsdag formiddag i en større eftersøgning efter fundet af en båd med en efterladt mobiltelefon og tøj tæt på havnen i Faldsled.

Klokken 11.40 blev Fyns Politi kaldt til Faldsled på Sydfyn, hvor en båd med en mobiltelefon og tøj var fundet efterladt, drivende i vandet.

Derfor dirigerede Fyns Politi en større eftersøgning efter eventuelt nødstedte personer.

- Vi undersøger, om vi kan finde ud af yderligere. Vi har det store beredskab i gang. Det vil sige både, helikoptere, politi og andet redningsberedskab, fortæller Fyns Politis vagtchef Anders Furbo Therkelsen. 

Opdateret

  • 10. maj 2018 kl. 13:20 Eftersøgningen afblæses. Fyns Politi har kontakt til bådens fører.

Halvanden time efter, eftersøgningen blev sat i gang, har Fyns Politi fået fat i føreren af båden, der opholdt sig i god behold på land. 

Redningshelikopteren kunne derfor flyve hjem, ligesom bådene kunne sejle tilbage til havnen klokken 13.15.

Læs også Smidt ud af Rådhuskælderen: Ung kvinde overfaldt politiet

 

Ved du noget? Så send os et tip