Regentparret i Marstal

Dronning Margrethe og Prins Henrik anløber Marstal med Kongeskibet Dannebrog fredag klokken 10.00.

Med besøget kaster Regentparret ekstra glans over Marstals 500-års by-jubilæum.

Under opholdet besøger Regentparret Marstal Navigationsskole, Marstal Søfartsmuseum og den nyrenoverede Eriksens Plads på havnen.

De spiser frokost på herregården Søbygård.

Derefter besøger Dronningen Den gamle Købmandsgaard i Ærøskøbing, der på frivillig basis er ved at blive restaureret og blandt andet huser et indendørs marked for lokalt producerede fødevarer.

Imens besøger Prinsgemalen Øhavets Restaureringscenter - Det Gamle Værft, hvor man arbejder på at genoplive bygge- og håndværksarbejderne omkring den maritime kulturarv.

Regenterne mødes igen til jubilæumsgudstjeneste i Marstal Kirke.

Klokken 18.00 er der reception på Kongeskibet og besøget slutter klokken 19.30.

TV 2/FYNs egen kanal sender live fra Marstal klokken 9.30 - 10.30 og igen klokken 19.00 til 19.30.

Programmet for Regentparrets besøg på Ærø

Oversigt

    Oversigt