Regentparret indtog Skarø

For første gang nogensinde besøgte Dronning Margrethe og Prins Henrik Skarø onsdag formiddag.

Dronningen ankom kl. 09.00 og fik en festlig modtagelse af Skarøs beboere.

I løbet af formiddagen kører regenterne rundt på øen, trukket af en veterantraktor fra 1957, som til lejligheden har fået nummerpladen, Krone 10.

De besøger bla. kirken, købmanden og forsamlingshuset.

Også veterandamperen, Helge, fra Svendborg kom til Skarø medbringende borgmester Lars Erik Hornemann og andre honoratiores fra Svendborg.

Efter to timer på Skarø stiger regenterne ombord på Kongeskibet og ventes til Lohals på Langeland over middag.

Besøget på Skarø er resultatet af Skarø Beboerforenings ihærdige og vedholdende arbejde gennem flere år.

- Kun fordi vi er blevet ved med at søge og søge, er det lykkedes, siger foreningens formand, Bjarne Madsen.

Sidste gang Skarø havde royalt besøg var da Christian d. X var der for omkring 80 år siden.

Oversigt

    Oversigt