Regentparrets besøg i Kerteminde

Regentparret kaster ekstra glans over fejringen af Kertemindes 600 års købstadsjubilæum med et besøg d. 4. juni 2013.

Programmet for dagen er blevet godkendt af regentparret.

Parret bliver budt velkommen ved Kongeskibets ankomst til Kerteminde Havn, hvorefter de besøger byens rådhus.

Derpå kører de i karet gennem byen ekskorteret af Garderhusarregimentet.

Formiddagens program slutter på Johannes Larsen Museet inden frokosten på restaurant Rudolf Mathis.

Efter frokosten besøger Dronning Margrethe Ladby Skibet, Munkebo Bakke og Naturbørnehaven Bøgebjerg, som er det tidligere Dronning Ingrids Feriehjem.

Imens besøger Prinsgemalen Fayard i Munkebo, Hydac A/S i Langeskov og Nyholmgaard Vin i Marslev.

Om aftenen er der middag for særligt indbudte på Dannebrog.

Temaet for dagen er kultur og naturarv - vækst og udvikling.

Oversigt

    Oversigt