I det fynske folks tjeneste

Få overblikket: Regeringens nye bandepakke præsenteret

På Fyn kan bandepakken ramme Hells Angels og Black Army. Foto: Ole Holbech

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterede lørdag regeringens nye bandepakke på Tøystrup Gods ved Ryslinge.

Sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afslører Søren Pape Poulsen lørdag regeringens nye bandepakke "Bander bag tremmer". 

Læs også Ny bandepakke: Justitsminister hæver strafferammen

Justitsministeren vil blandt andet slå ned på bandemedlemmer, der modtager offentlige ydelser eller fører sig frem med statussymboler.

Den amerikanske gangster Al Capone menes at stå bag flere mord. Men det var skattesvindel han blev dømt for, da myndighederne omsider fik ham bag tremmer.

Nu vil ministeren tage lignende metoder i brug over for rocker-bandemedlemmer i Danmark. Det er en del af bandepakken "Bander bag tremmer", som blev præsenteret lørdag.

- En anden måde at sætte pres på rockerne og banderne er at få sat en stopper for, at de kan misbruge velfærdssamfundets goder til at understøtte deres kriminelle aktiviteter. Altså en udvidet Al Capone-metode, siger Søren Pape Poulsen.

Udtalelserne falder lørdag på et pressemøde efter regeringens seminar på Tøystrup Gods ved Ryslinge på Fyn.

Kendt metode

Metoden er allerede i brug i Danmark. Siden 2014 har Køge Kommune og Midt- og Vestsjællands Politi haft et fælles efterforskningsteam. Det udveksler oplysninger om kriminalitet og snyd med sociale ydelser.

Teamet har medvirket til at nedbringe antallet af skyderier og aktive rocker-bandemedlemmer i området, har Køges borgmester Flemming Christensen tidligere fastslået.

Nu vil regeringen gøre indsatsen landsdækkende:

- Derfor etablerer vi en stående taskforce bestående af relevante myndigheder. Blandt andet politiet, anklagemyndigheden, kommunerne og Skat.

- Task forcen skal hurtigt og effektivt kunne håndtere konkrete sager, hvor der er mistanke om, at rocker-bandemedlemmer, uretmæssigt modtager offentlige ydelser, siger Søren Pape Poulsen.
 Regeringen vil også sætte ind over for rocker-bandemedlemmer, der leaser luksusbiler. Eller på andre måder fører sig frem med statussymboler, mens de har gæld til det offentlige.

Det kan komme til at ramme leasingselskaber. Regeringen vil nemlig se på muligheden for at give bøder til leasingselskaber, der fortsætter med at lease en luksusbil, selv om de har fået at vide, at kunden har gæld til det offentlige.

Regeringen vil også se på muligheden for, at leasingselskaberne kan pålægges at hæfte for gælden med et beløb svarende til de leasingydelser, som selskabet fremadrettet modtager.

Se nedenfor fynske politikeres reaktion på bandepakken. 

 

01:26 Luk video

 

Bander bag tremmer

Her kan du læse om de 28 punkter i regeringens bandepakke.

Tryghed og sikkerhed for borgerne
  • Skærpet straf for skyderier i det offentlige rum.
  • Opholdsforbud i særlige områder efter afsoning.
  • Udvidelse af bandebestemmelsen: Skærpet straf allerede ved konfliktoptrapning.
  • Kommunerne skal kunne forbyde rockerborge.
  • Politiet skal have lettere adgang til lukning af rockerborge.
  • Målrettet politiindsats mod banders dominans i boligområder.
  • Fordobling af minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af skydevåben.
  • Landsdækkende frit lejde-aktion.
  • Skærpede krav til sikkerhed, når private opbevarer lovlige våben.
  • Øget sikkerhed i skytteforeninger.
  • Våbenlovovertrædelser skal konsekvent på straffeattesten.
  • Udlevering af overfaldsalarmer.
  • Beskyttelse af hjemløse og andre særligt udsatte grupper.
Rockere og bandemedlemmer væk fra gaderne
  • Afskaffelse af prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer dømt efter bandebestemmelsen.
  • Indskrænkning af adgangen til prøveløsladelse for alle bandemedlemmer.
  • Skærpet kontrol med overholdelse af vilkår for prøveløsladelse.
  • Hårdere kurs over for ledende bandemedlemmer under afsoning.
  • Flere i exit-programmer.
  • Tiltalefrafald for aflevering af våben for personer i exitforløb.
  • Bedre adressebeskyttelse til personer i exitforløb.
Pres på rockerne og banderne
  • Styrkelse af politiets operative efterforskningsenheder.
  • Udvidelse af zoneforbud.
  • Bedre politisamarbejde mod organiseret kriminalitet ved grænsen.
  • Eftersyn af politiets godkendelser af vagter og dørmænd.
  • Øget tilstedeværelse af politi ved større arrangementer.
  • Indsats mod rockeres og bandemedlemmers statussymboler.
  • Arbejdsgruppe skal stoppe misbrug af offentlige goder.
  • Stop for misbrug af sociale ydelser.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.