Region Syddanmark smider penge efter fynsk kultur

Region Syddanmark hælder penge i fynske kulturprojekter. H.C. Andersen Centret og Svendborg Graphic modtager kulturpenge.

Region Syddanmarks Kulturpulje 2016 er uddelt. Her har to fynske projekter fået penge.

I alt har 34 projekter ansøgt regionen om tilskud, men det er kun fem projekter, der modtager penge.

Her på fyn, har H.C. Andersen Centret modtaget et tilskud på helt præcis 1.043.714 kroner. Pengene skal bruges til projektet Hans Christian Andersen Trail 2.0, der er en app, der tager brugeren med på en oplevelsestur i forfatterens hjulspor rundt i regionen.

Ligeledes er der blevet penge til Svendborg Graphic, som er en festival, der tilbyder sine deltagere oplevelser inden for tre store, visuelle medier, nemlig tegneserier, spil og animation. Festivalen, der er et samarbejde med Svendborg Bibliotek, har fået 250.000 kroner.

For at få penge skal projekterne opfylde en række krav. Blandt andet skal de øge internationalt kendskab til Syddanmark og øge tiltrækningen af turister og øge turismeomsætningen i regionen.

Den samlede kulturpulje er på 7.638.043 kroner.

Oversigt

    Oversigt