Regionale job til lokale håndværkere

Syddanmarks håndværkere skal med, når regionens vækstpakke på én milliard skal sætte gang i en række regionsbyggerier.

Et enigt regionsråd valgte i juni at fremskynde adskillige sygehusprojekter ved ekstraordinært at tilføre 996 millioner kroner til byggerier i regionen.

Nu vil regionen på informationsmøder i Kolding, Esbjerg, Odense og Aabenraa sikre, at håndværkere og entreprenører får mulighed for at deltage i projektet.

- Hvis vi skal have fuld valuta for vores milliard-investering, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at få de lokale virksomheder med på vognen. Jeg vil gerne opfordre alle interesserede til at møde op, så vi får oplyst vores syddanske virksomheder om mulighederne for at få del i byggerierne, siger formand for regionsrådet, Carl Holst (V).

Mindre entrepriser hjælper de lokale

Byggerier for mere end godt 36 millioner kroner skal i følge Konkurrencestyrelsen i EU-udbud. Da flere af byggerierne overstiger denne tærskel, betyder det en øget konkurrence.

Region Syddanmark opdeler de fleste af byggerierne i mindre entrepriser. Det giver de lokale virksomheder bedre muligheder for at byde på byggerierne. Og for regionen er det samtidig en fordel, at flere deltager i konkurrencen om opgaven.

Læs mere

Regionale job på Fyn

Informationsmøder

Oversigt

    Oversigt