I det fynske folks tjeneste

Regionens budget på plads

Onsdag blev der indgået forlig om Region Syddanmarks budget for 2013 og de følgende år. Blandt andet er der afsat penge til en telepsykiatrisk afdeling på OUH.

Regionsrådet har afsat otte millioner kroner om året fra 2013 til 2015 til det telepsykiatriske center på OUH.

Det skal rådgive og speciallægebistand til afdelinger med patienter under udredning.

Det skal også teste telepsykiatri. For eksempel internetbaseret terapi til lettere målgrupper med derpression og angst.

Desuden afsættes en aktivitetspulje på fem millioner kroner, som skal være med til at forkorte ventetiden i børn- og ungepsykiatrien fra otte til fire uger.

FynBus undgår besparelser

Letbanen i Odense får 100 millioner kroner i anlægstilskud som lovet.

Samtidig er det lykkedes at løse busproblemer i Syd- og Sønderjylland uden at spare på FynBus.

Sydbus får flere busser for 6,4 millioner kroner.

Det truede i første omgang FynBus med besparelser, men det er taget ud, så FynBus fortsætter uændret med en ekstra bevilling på en million kroner.

Derudover skal en sammenlægning af de to trafikselskabers administrationer undersøges, så der opnås flest busser for pengene.

Ved du noget? Så send os et tip