Regionsformand utilfreds med madordning

Madordningerne i landets vuggestuer og børnehaver er under hårdt pres fra alle sider. Flere politikere fra regeringspartiet Venstre er imod ordningen.

Køen af venstrepolitikere der ryster på hovedet over de tvungne madordninger i landets vuggestuer og børnehaver vokser.

I onsdagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten møder madordningen kritik fra Folketingets formand Thor Pedersen (V), der kalder det "rendyrket socialisme", og han bakkes op af Britta Schall Holberg (V) og Region Syddanmarks formand Carl Holst (V).

Regionsformanden, der også sidder i partiets hovedbestyrelse,  mener ikke det er liberal politik.

- Jeg håber i hvert fald ikke, at regeringen holder fast af frygt for at tabe ansigt. For hvis man laver politik af frygt for at tabe ansigt, risikerer man at tabe noget, der er endnu værre. Nemlig hovedet, siger regionsformanden til avisen.

Oversigt

    Oversigt