Regn, sol, blæst og tåge markerer skifte i vejret

Tirsdagen starter skyet og med byger, men i løbet af dagen kan fynboerne opleve sol, blæst og stedvis tåge i aftentimerne.

Der er udsigt til en noget blandt dag vejrmæssigt i det fynske, hvor det står på blandt andet regn, sol, hård vind og stedvis tåge i løbet af tirsdagen.

 

 

Dagen starter skyet og med enkelte byger, men i løbet af formiddagen klarer det op med nogen sol, meddeler Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Temperaturerne kommer til at ligge på mellem fem og syv grader. Vinden bliver jævn til hård fra sydvest. Den aftager dog i løbet af dagen og drejer til vest og nordvest.  

Lunere vejr i sigte

Tirsdag aften står på klart vejr bortset fra stedvis tåge. Temperaturerne falder, men vil holde sig lige over frysepunktet. I løbet af natten til onsdag bliver det mere skyet, og vinden tiltager lidt fra sydøst, oplyser DMI.

Tirsdagens vejr vidner om et vejrskifte. Vintervejret i Danmark er i denne omgang slut.

De kommende dage vil lunere luft blæse mod landet fra sydvest og vest, og de første prognoser tyder også på, at weekenden bliver lun - måske med op til otte graders varme.

Oversigt

    Oversigt