I det fynske folks tjeneste

Regn truer Tinderbox: - Går det helt amok, finder vi mere flis

Tinderbox kan blive en våd oplevelse, men festivalens pressetalsmand lover flere overdækkede siddepladser og masser af flis.

Find bare gummistøvlerne frem, hvis du skal på Tinderbox. Du får formentlig brug for dem. 

Godt nok er vejrtjenesterne uenige om, hvor mange millimeter regn der vil falde, men de er alle overbeviste om, at det kan blive en våd omgang i Tusindårsskoven. 

Læs også Drukner Tinderbox? Sådan bliver festivalvejret

Derfor er flisen kørt i stilling, lover festivalens pressetalsmand, Morten Hopballe.

- Vi har flis klar. Går det helt amok, finder vi noget mere, siger han til TV 2/FYN.

Udover flere kubikmeter flis der venter i kulissen på at blive spredt ud over den enorme festivalplads, har festivalarrangørerne også opgraderet med flere overdækkede siddepladser og store telte.

Men selvom mange flere kan komme i tørvejr i år, må de op mod 40.000 gæster i Tusindårsskoven alligevel affinde sig med vådt hår.

- Engang i mellem regner det her i landet, og så bliver man våd, siger Morten Hopballe.

Northside forsvandt i mudder

Forrige weekend afvikledes Northside, der har samme ejer som Tinderbox, i Aarhus, i voldsomt regnvejr. I løbet af festivalens tre dage blev pladsen forvandlet til et rent mudderorgie. 

Morten Hopballe mener dog ikke, at det giver grund til at læsse mere flis ind på lageret, allerede inden regnen falder. 

- Kommer der skybrud, kommer der skybrud. Vi er forberedt, og vi holder også rigtig meget øje med vejrudsigterne hele tiden. Vi er klar, hvis det skulle være, men det ændrer sig jo hele tiden, siger han. 

Det er ikke tilladt at medbringe paraplyer, så pak hellere et regnslag i tasken. 

01:23

\n      

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.