Regnen har godt fat i Fyn - men sommeren er på vej

Regnen har godt fat i Fyn på dagen, hvor det ikke kun er Kristi himmelfartsdag men også dagen, hvor festivalen Heartland starter og motionisterne er ude og løbe Eventyrløbet i Odense.

Sommervarme, blå himmel og helligdage. 

Maj stort set kun budt på én af de tre gode ting, der ellers høre den snarlige sommer til. Men det kunne godt tyde på, at det så småt vender snrt. Først skal vi dog lige have en Kristi himmelfartsdag med skyer og regn overstået. 

Torsdag, hvor det store odenseanske Eventyrløb finder sted og festivalen Heartland åbner, byder nemlig på regn og meget gråt vejr i det fynske. 

Luften er dog lidt lunere torsdag, end den har været de seneste dage på Fyn. Temperaturerne ligger fra formiddagen omkring de 11-12 graders varme. Men desværre får fynboerne ikke så meget gavn af den lune luft, fordi skyerne vil præge himlen stort set hele dagen. 

Regnen har godt fat i Fyn

I løbet af torsdag formiddag vil regnen tage til på Fyn. Og frem til torsdag eftermiddag vil det dryppe lidt eller meget fra himlen i perioder. 

- Så en Kristi himmelfartsdag, der giver forbigående regn. Og regnen slipper ikke lige det fynske helt så let og hurtigt, fortæller Andreas Nyholm, der er vejrvært på TV 2 Vejret. 

Prognose i dag klokken 11
Prognose i dag klokken 11
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Prognoser viser, at regnen først vil give slip på Fyn omkring klokken 15-16 torsdag eftermiddag. Derefter vil det holde tørt og temperaturerne vil stige til 14-15 graders varme. 

Prognose i dag klokken 17
Prognose i dag klokken 17
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Sommeren er på vej

De næste dage vil både sommervarme og blå himmel komme til Fyn. Fredag ser det nemlig ud til, at vejret bliver væsentlig pænere på Fyn. Der nkan være lidt småregn først på dagen, men ellers bliver det lidt lunere og temperaturer bliver omkring 16-17 graders varme. Solen vil da også komme lidt frem. 

Temperaturerne vil fortsat stige de næste dage, og søndag kan fynboerne for alvor begynde at mærke, at kalenderen viser sommermåneder. Temperaturerne vil her være omkring de 24 graders varme, og solen viser sit skinnnende ydre frem. 

\n      

Oversigt

    Oversigt