Det skriver Fyens Stiftstidende.
Psykolog Tue Toft, Psykologhuset i Odense, har denne sommer haft langt flere klienter end på en normal sommerdag.
- Ser vi hen over de første to sommermåneder, har vi haft en tilgang i antallet af klienter på mellem 10 og 20 procent, siger han til avisen.
Han mener, at vejret udløser depressive tendenser hos mange.
- For mig er der ingen tvivl om, at mange dage med regn, som vi har oplevet denne sommer, skaber skuffelse, bitterhed og vrede hos mange mennesker, siger han.