I det fynske folks tjeneste

Regnen skyllede ikke 1. maj væk

På trods af en kraftig regn var der alligevel fyldt godt op i 1. maj-teltene i Ansgar Anlæg i Odense. Med røde faner og hornorkester var der arrangeret optog til anlægget, hvor folk dog hurtigt trak ind i ølteltene i tørvejr.

-

På trods af en kraftig regn var der alligevel fyldt godt op i 1. maj-teltene i Ansgar Anlæg i Odense.
Med røde faner og hornorkester var der arrangeret optog til anlægget, hvor folk dog hurtigt trak ind i ølteltene i tørvejr.

Det er LO og FTF, der bakket op af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten arrangerer 1. maj i Ansgar Anlæg, og eftermiddagen byder på taler af Frank Aaen (Enh. L.), Anne Baastrup (SF) og LO\'s næstformand Tine Auervig Huggenberger.

Gøgl for de unge
LO-Ungdom i Odense forsøger på utraditionel vis at tiltrække ungdommen med et gøglertelt.
Her bliver der underholdt af en DJ og standup-komikeren Uffe Holm kigger også forbi.

\"Man bliver nødt til at trække ungdommen til med andre metoder, og når de så er kommet, kan de så høre lidt om fagforeningerne også\", siger Lena Veiss, der er formand for LO-Ungdom i Odense.

Se mere på TV2/Fyn i aften kl. 19.30