Regning til el, vand og varme: Letbane koster 283 millioner kroner

Ud over de tre milliarder kroner letbanen er budgetteret til, må forbrugerne til lommerne med 283 millioner kroner. Det koster fremskyndelse af gravearbejdet og nye anlæg.

Odense Kommune stiller med 1,8 milliarder, regeringen med 1,1 milliarder kroner og Region Syddanmark med 100 millioner kroner til Odenses nye letbane.

El- vand og varmeforbrugerne i Odense kommer imidlertid også til at bidrage til projektet.

Mens Energi Fyn har afsat 40 millioner til gravearbejde, flytning af ledninger og etablering af nye, er udgiften på cirka 50 millioner kroner hos Fjernvarme Fyn.
 

Vandcenter Syd har klart den største udgift. I alt udløser gravearbejdet forårsaget af letbanen en regning på 193 millioner kroner, viser et regnestykke, som Vandcenter Syd har sendt til TV 2/Fyn.

De direkte afledte ekstraudgifter på grund af letbanen kan opgøres til knap 58 millioner kroner, men Vandcenter Syd har derudover valgt at fremskynde projekter for 135 millioner kroner, fordi det vil være rentabelt, når man alligevel er i gang med gravearbejdet.
 

 

Oversigt

    Oversigt