Regning til regionen: Dårlige råd til kvart million

Dårlige råd kan være rigtig dyre. Kikset udbud af lægekørsel kostede nemlig Region Syddanmark 220.000 kr i advokatsalær. Et spørgsmål kostede alene 54.000 kroner.

Da Region Syddanmark tildelte DanTaxi retten til at stå for lægekørslen fra 1. februar, skete det efter rådgivning fra Kammeradvokaten. Men dommen blev kritiseret og udbuddet skal nu laves om, og Region Syddanmark står nu tilbage med en regning for advokatrådgivning på 220.000 kroner ekskl. moms.

Det viser en aktindsigt i advokatregningen, som TV 2/Fyn har foretaget.  

Region Syddanmark valgte DanTaxi, selvom konkurrenten SIM Lægekørsel kom med et billigere bud. Og det var blandt andet på grund af vejledning fra Kammeradvokaten, at regionen valgte det dyreste firma. 

For knap en måned siden, måtte Region Syddanmark så ophæve kontrakten med DanTaxi, som ellers havde overtaget kørslen.

I alt fik regionen advokatrådgivning for knap 220.000 kr. ekskl. moms i forbindelse med udbuddet af lægekørsel. Penge, der blev brugt på blandt andet gennemgang af udbudsbetingelserne og tilbuddene fra de indkomne firmaer, afklaring af spørgsmål vedrørende aktindsigtsanmodninger og diverse telefonmøder.

Et spørgsmål til 54.000 kroner

Regionen brugte alene 54.000 kroner på at få Kammeradvokaten til at vurdere, om Region Syddanmark havde valgt rigtigt ved at vælge DanTaxi. Det oplyser Region Syddanmark i en mail til TV 2/Fyn.

Det var sjette gang på bare tre år, at lægekørslen var i udbud.

I eftermiddag kan du få reaktioner fra regionens næstformand, Poul-Erik Svendsen på TV 2/Fyn.  

 

Dårlig rådgivning for 220.000 kroner

 

Se indslag fra 9. marts, hvor det netop var blevet besluttet, at kørslen med vagtlæger skal i udbud for sjette gang på bare tre år.

 

Oversigt

    Oversigt