Krisen har trukket Danmark mere skævt. I nogle af de værst ramte områder er regningen til folk på passiv forsørgelse steget markant. Det viser en analyse fra Ugebrevet A4, der har set nærmere på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
På Lolland er regningen til folk på passiv forsørgelse steget så meget, at kommunen i år har betalt 20.510 kroner pr. borger i arbejdsstyrken. Til sammenligning kan en kommune som Allerød nøjes med godt 4400 kroner.
Forskellen mellem kommunerne har altid været der, men den er blevet langt større, viser tallene.
I gennemsnit har den dårligst stillede fjerdedel af kommunerne i år brugt godt 12.000 kroner på passiv forsørgelse for hver borger i arbejdsstyrken - næsten dobbelt så meget som i samme periode 2008.
- De udsatte kommuner havde i forvejen mange dårligt uddannede, og det er især de ufaglærte, som har mistet jobbet under krisen, siger Kurt Houlberg, kommunalforsker ved Anvendt Kommunalforskning.
De øgede udgifter betyder besparelser i mange kommuner - for eksempel Langeland.
- Borgerne forventer samme service som i resten af landet, men det er vanskeligt, når udgifterne til forsørgelse er så forskellig i kommunerne, siger Jørgen Christiansen, kommunaldirektør på Langeland, til ugebrevet.
De trængte kommuner får dækket en del af udgifterne til passiv forsørgelse, men får ikke refusion krone til krone fra staten.
Ifølge A4 betyder udviklingen, at kravet om en udligningsreform nu tager til i styrke.
Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forventer ifølge ugebrevet, at udligningsreformen, der via bloktilskud flytter midler fra rige til fattige kommuner, bliver ændret til næste år.
Hun taler dog mere om en justering end om en egentlig reform af ordningen.