Regnskab: Sydfynsk bilkoncern har mistet pusten

Kjaer Group har mere end halveret sin omsætning siden 2012. Trods en forbedring af indtjeningen endte 2016 tæt på nul.

Kjaer Group i Svendborg har i mange år levet godt af nødhjælpsmarkedet i Mozambique, Uganda og Sierre Leone.

Det sydfynske selskab sælger, reparerer og servicerer motorkøretøjer og strikker finansierings-løsninger sammen,

Det sker i samarbejde med bl.a. EU og FN-organisationer. Men de seneste par år har været en hård kamp for at få smør på brøddet.

Nye olie-, gas og mineprojekter har været sat stand by, investeringerne i de pågældende lande er udeblevet, og de lokale valutaer og forbrugerpriser har været faldende.

Forrige år ramte det Kjaer Group med et underskud på 13 millioner kroner, og 2016 var heller ikke let at navigere i.

Omsætningen faldt med 31 procent til 312 millioner kroner. I 2012 var omsætningen til sammenligning på 710 millioner kroner, fremgår det af det netop offentliggjorte 2016-regnskab.

Året endte med en indtjening på 227.000 kroner før skat. 

Den lokale valuta i Mozambique faldt i årets første ni måneder med fem procent om måneden, og bilmarkedet dykkede med 50 procent.

Selskabets egenkapital mistede 20 millioner kroner i værdi som følge af valutafald og er nu på godt 100 millioner kroner.

Det er dog lykkedes at styrke selskabets poistion ved hjælp af omkostnings-besparelser og øget salg på service og reservedele, og ledelsen er forsigtige optimister for den resterende del af 2017, hvor markedet ser ud til at have stabiliseret sig.

På positivsiden kan Kjaer Grup også notere sig, at det er lykkedes at generere 46 millioner kroner i cash-flow, som har kunnet reducere selskabets samlede gæld med til 74 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt