Forsyningsselskab advarer: Regnvandssøer er ikke til badning

Regnvandsbassiner og klimasøer dukker i stort tal op i det fynske landskab. Men nu advarer forsyningsselskab mod fristelsen til at bade i søerne.

Assens Forsyning har gennem de senere år etableret en del regnvandsbassiner rundt om i kommunen. Formålet er at kunne håndtere de stigende mængder nedbør, der forventes i fremtiden.

Men selvom bassinerne på en varm sommerdag frister til en dukkert for mennesker og dyr, er de ikke egnet til badning, lyder advarslen fra selskabet.

- I varmen kan det være meget tillokkende med en dukkert. Vi fraråder dog både dyr og mennesker, at bade og opholde sig i bassinerne. Vi anbefaler også, at dyr ikke drikker af vandet, fortæller projekt- og driftschef, Michael Dissing Nielsen i en pressemeddelelse.

Kan indeholde bakterier

Vandet er ikke giftigt, men det kan indeholde bakterier, fordi der er tale om regnvand, som kommer fra byens veje og tage, skriver Assens Forsyning.

- Der kan også være ejendomme og huse, som er koblet forkert på kloaksystemet. Dermed kan spildevandet løbe ud i regnvandssystemet og ende i regnvandsbassinerne, siger Michael Dissing Nielsen.

Udover de bakterier, vandet tager med sig på sin vej, kan regnvandsbassinerne indeholde urenheder – eksempelvis fra byens trafik og andre aktiviteter på arealer med asfalt eller fliser.

- Find derfor andre steder, at tage dig en svalende dukket, lyder opfordringen fra Assens Forsyning.

Fakta

Dette bør du ikke bruge regnvand til:

Oversigt

    Oversigt