Rejsegilde i skurvognsby til hjemløse

Torsdag holdt Odense Kommune rejsegilde for den nye skurvognsby på Kildemosevej. Det varer dog et stykke tid endnu inden de første hjemløse kan flytte ind. Først den 1. februar er skurvognene klar til de otte hjemløse beboere, som kommunen har udvalgt.

-

Torsdag holdt Odense Kommune rejsegilde for den nye skurvognsby på Kildemosevej. Det varer dog et stykke tid endnu inden de første hjemløse kan flytte ind. Først den 1. februar er skurvognene klar til de otte hjemløse beboere, som kommunen har udvalgt.


En drøm for hjemløse
Talsmand for hjemløse og udstødte på Fyn, Steen Viggo Jensen kalder skurvognsbyen for en \"en drøm for en hjemløs\". Han tror dog ikke på at otte boliger kan dække behovet i Odense. \"Det er et skridt på vejen, men vi har brug for mange flere\", siger han.


Ikke kun for hjemløse
De kommede beboere bliver altså otte alkoholikere. Det er dog ikke et krav, at de rent faktisk er hjemløse. Ifølge Odense Kommune kan det også dreje sig om udstødte, der har svært ved at tilpasse sig livet i en lejlighed. Skurvognsbyen er nemlig indrettet på beboernes præmisser.


Ingen klager over adfærd
For beboerne bliver skurvognsbyen et fristed, hvor ingen vil klage over deres tilstedeværelse eller adfærd. Bortset fra to sociale viceværter, bliver de otte alkoholikere de eneste beboere. Skurvognene ligger nemlig i et industrikvarter uden naboer, som kigger over hækken. 


Billigt lejemål
Det er Boligforeningen Kristiansdal der udlejer skurvognene. Lejeprisen for en skurvogn bliver 2300 kroner i måneden. Men for de hjemløse er det faktisk en god forretning. Ofte er det nemlig væsenligt dyrere, at bo på gaden, hvor de hejmløse er nødt til at leve fra hånden til munden.

Oversigt

    Oversigt