I det fynske folks tjeneste

Reklamebranchens teknikker hjælper sygehuspatienter

Odense Universitetshospital har gode erfaringer med at anvende samme teknikker over for patienterne, som reklamebranchen i årevis har anvendt for at forbedre reklamerne.

-

Odense Universitetshospital har gode erfaringer med at anvende samme teknikker over for patienterne, som reklamebranchen i årevis har anvendt for at forbedre reklamerne.


Det er de såkaldte \"fokusgrupper\", som nu også er blevet taget i brug på Odense Universitetshospital. Reklamebranchen har i mange år anvendt fokusgrupper til produktudvikling af reklamer. Men, at teknikken også kan bruges til at forbedre sygehusvæsnets produkter har hidtil været ukendt.


Et pilotprojekt med fokusgrupper på Odense Universitetshospital har givet så gode resultater, at ordningen nu foreslås udbredt til resten af landet.


I fokusgrupperne bliver patienterne interviewet om deres sygdom og forløbet på sygehuset, og det har givet OUH helt nye oplysninger om hvordan patienterne oplever behandlingen.


Erfaringerne med en gruppe knæpatienter, der deltog i en fokusgruppe, har betydet at sygehuset nu oplyser mere om kosten og konsekvenserne af bedøvelse.