I det fynske folks tjeneste

Rekord for filmfestival

Antallet af tilmeldte film til den internationale filmfestival i Odense slår tidligere rekord

Mindre nåleøje

Sidste år blev festivalen overvældet af over 1000 tilmeldte film, men det bliver i år overgået.
Festivalen oplyser, at det endelige antal tilmeldte film til dette års filmfest bliver omkring 1300.
- De mange film gør udvælgelsesprocessen sværere, men udkommet skulle gerne blive, at vi igen i 2007 kan præsentere et virkelig godt og varieret konkurrenceprogram, siger kunstnerisk leder Cecilie Lidin i en kommentar til tilmeldingerne.

Færre danske film

Odense Filmfestival oplyser, at der er kommet flere internationale tilmeldinger, mens det er gået tilbage for antallet af danske film.
Blandt de 1300 film vil omkring 60 blive udvalgt til det internationale konkurrenceprogram, mens cirka 30 film vil blive udvalgt til det nationale konkurrenceprogram.
Festivalen vil i år finde sted fra den 27. august til den 1. september.