Rekord mange drab på Fyn i år

2009 bliver det år, hvor der blev begået flest drab på Fyn i nyere tid.

Med drabet på den 50-årige Sanne Irene Madsen, som blev
tævet ihjel og kvalt af sin 46-årige kæreste søndag aften i
Egebæk Havekoloni i Odense, er der sat foreløbig rekord på Fyn
med ni drab i 2009.

- Vi er mere end godt med. Det er et højere tal, end vi normalt har på Fyn, hvor vi plejer at have fem-seks drab, erkender lederen af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Fyns Politi, politiinspektør Henrik Justesen til Fyens Stiftstidende.

Det er næsten dobbelt så mange som 2008, hvor der blev begået fem drab, viser Fyens Stiftstidendes undersøgelse udarbejdet i samarbejde med Fyns Politi.

Drabet på den 50-årige kvinde kommer endda kun en uge efter, at en 61-årig mand blev stukket ned med kniv og dræbt på åben gade i Tommerup St.- Sagerne har i år været lidt mere spredt end i 2008, hvor vi havde næsten alle i årets sidste måneder, siger Henrik Justesen.

Drabsmand og offer kendte hinanden

Der er lighedspunkter mellem drabene. Fælles for alle ni drab er, at offer og gerningsmand har kendt hinanden, og i flere sager er der tale om det, drabschefen kalder for jalousidrab.

Oversigt

    Oversigt