I det fynske folks tjeneste

Rekord og frosne rør hos hobbyvejrmand

Torben Rasmussens hobby er vejret.

Torben Rasmussens store hobby er vejr, og hver dag indberetter han frivilligt data til DMI. Natten til søndag kunne han indberette kulderekord samtidig med at hans egne rør frøs til is.

DMI har i 13 private vejrobservatører på Fyn, og Torben Rasmussen fra Volstrup ved Ringe er én af dem.

Han har lånt teknisk udstyr af DMI til måling af vejret, og søndag morgen kunne han indberette -18,6 grader i Volstrup.

- Det er det koldeste jeg nogensinde har målt, siger Torben Rasmussen.

Hans interesse for vejret begyndte med at han købte en lille vejrstation i et byggemarked med en ledning ud af vinduet.

I dag har han avanceret måleudstyr, og tjekker dagligt et hvert udsving i vejrudsigterne.

Men den ekstreme kulde kunne Torben Rasmussen ikke bare aflæse på sit termometer. Kulden var også trængt ind i hans hus, og flere vandrør var frosset til is.

Ved du noget? Så send os et tip