Rekordindsamling for Røde Kors

Med et landsresultat på over 25,5 millioner kroner har årets Røde Kors indsamling været den bedste nogensinde. Fynboerne gav over 1,5 millioner.

Der var over 8000 flere indsamlere på gaderne end sidste år, da der søndag blev samlet ind til Røde Kors.

Og det kunne mærkes på det samlede resultat. I hele Danmark blev der samlet over 25,5 millioner kroner ind - og det var fem millioner kroner mere end sidste år og syv millioner mere end i 2013.

På Fyn er det foreløbige indsamlingsresultat 1,54 millioner kroner - i 2014 var resultatet 1,34 millioner kroner.

Pengene har til formål at sikre, at Røde Kors har ressourcer til at hjælpe ved kommende katastrofer - men det gode resultat giver også mulighed for at styrke indsatsen i Syrien og flygtningesituationen i nærområderne.

Oversigt

    Oversigt