Rekordlang venteliste til studiebolig

Odense Kommunes "Tag-over hovedet-garanti" kommer under stort pres i år. Næsten 500 studerende mangler en bolig.

De fynske uddannelsesinstitutioner kunne i juli bryste sig af et rekordstort optag af nye studerende. Nu kan Kollegieboligselskabet, der har overblik over ventelisten til Odenses studieboliger, melde om en rekordlang venteliste.

I år står der 489 på venteliste mod bare 110 sidste år, og det betyder, at Odense Kommunes "Tag-over hovedet-garanti" til nye studerende bliver sat under voldsomt pres.

Kollegieboligselskabet er dog sikker på, at alle studerende nok skal få en bolig trods den lange venteliste.

- Der kommer pres på den ordning i år. Det bliver spændende at se, om kommunen stiller samme garanti næste år, siger teknisk chef for Kollegie-boligselskabet, Henning Blume Islund, til Fyens Stifttidende.

Oversigt

    Oversigt