I det fynske folks tjeneste

Rekordoptag på SDU

Syddansk Universitet optager rekord mange studerende. I år kommer der 4778 nye studerende, hvilket er en stigning på 17 procent i forhold til sidste år.

Tusindvis af unge venter i dag spændt på at få at vide, om de er optaget på drømmestudiet. Men de må væbne sig med tålmodighed indtil midnat, hvor de som noget nyt kan tjekke det på nettet.

Her får 4778 et positiv svar om, at de skal starte på univesitet efter sommerferien.

Det er især på de tekniske studieretninger, at optaget er eksploderet. Det skyldes specielt at det er på disse studier, at der har været ledige pladser.

Hos SDUs studiechef vækker det glæde, at de unge har søgt ind på de tekniske studieretninger.

- Det er et udtryk for, at de unge har søgt bredere og mere fornuftigt i år, siger SDUs studiechef, Per Andersen.

Ved du noget? Så send os et tip