I det fynske folks tjeneste

Rekordoverskud til fynsk it-virksomhed

Nye store kunder i detailbranchen betyder vokseværk til webshop-specialisten Hedal Kruse Brohus.     

Webshops efterspørges

Det netop offentliggjorte årsregnskab for Hedal Kruse Brohus A/S  viser for andet år i træk overskud. I  2010 blev det på kr. 3.033.490 før skat. 

Virksomheden har blandt andet specialiceret sig i avancerede webshop-løsninger.

- 2010 har været et rigtig godt år blandt andet p.ga. tilgang af flere store kunder inden for detailbranchen,  siger Lars Hedal, adm. direktør for Hedal Kruse Brohus A/S.   
 

E-handel er fremtiden

Lars Hedal mener at den store tilgang af  detailkunder skyldes at detailbranchen bliver mere og mere bevidst om at 50 % af al detailhandel vil foregå på nettet om mindre end ti år. 

"Vi oplever meget stor interesse fra virksomheder, der ikke kun ønsker en e-handelsløsning som supplement men  som vil gøre gøre e-handel til en central del af deres forretning, siger Lars Hedal.
 
Danmarks største materialistkæde, Matas, er en af de kunder, der for nylig har udvalgt Hedal Kruse Brohus A/S til at designe og udvikle en avanceret e-handelsløsning.

Hedal Kruse Brohus A/S fik i starten af året tildelt Dansk Erhvervs Videnstafet 2011, der gives til innovative og ambitiøse virksomheder med potentiale til at blive fremtidens vindere.