Rekordsalg af teglsten

Sidste år solgte Strøjer Tegl flere tegl end nogensinde med en salgsrekord på over 46,2 millioner teglsten.

Virksomheden har haft et større salg i 2015 end i både 2006 og 2007, hvor byggeaktiviteten var på sit højeste. Og væksten betyder, at Strøjer Tegl har taget markedsandele på det danske marked for teglsten med en andel i DK, der er vokset fra 13% i 2000 til nu 23 %

Producerer flere sten

Virksomheden har øget produktionen fra 100.000 til 125.000 teglsten om dagen. Sammenligner man med parcelhuse, så går der ca 8000 mursten pr hus, så det er en stigning, der svarer til tre parcelhuse. Det er den kapacitetsudvidelse, de har omsat til en stigning af markedsandele i Danmark.

Lykkelig ejerskifte

Hvor mange virksomheder drejer nøglen om, fordi de ikke får ejerskiftet i tide, så er Strøjer Tegl er et eksempel på en virksomhed, der er lykkedes med det.

Strøjer Tegl arbejder med at udvikle mursten i både farve og form
Strøjer Tegl arbejder med at udvikle mursten i både farve og form

 

Ifølge FSR  blandt danske revisorer, så har hver 5. revisor indenfor de seneste 3 år oplevet sunde virksomheder, der er lukket pga manglende ejerskifte. Og 75% af revisorerne mener, at manglende ejerskifte skader dansk økonomi.

Manglende ejerskifter lukker sunde virksomheder - læs mere her

Strøjer fik den nye tidligere Vestas-direktør Flemming Rasmussen, for to år siden. Det er første gang at en direktør ikke kommer fra familien i virksomhedens 150-årige i historie.

Forretning med maven

Der er stor forskel på ledelsesstilen mellem den tidligere direktør Jørgen Strøjer, der laver forretning med maven, og den nye Flemming Rasmussen, der arbejder med regneark og kalkyler. Nu har virksomheden har salgsrekord for andet år i træk med over 46,2 millioner solgte mursten i 2015.

-Vi er gået fra indadvendt produktionsvirksomhed til udadvendt mod markedet, siger Flemming Rasmussen

Ejerskiftet har været en spændende rejse, hvor både Karen og Jørgen Strøjer har fået lidt af et kulturchok. Logoet har den nye direktør ikke pillet ved, for det er et stærkt DNA. Kunsten har været at tænke nyt, skævt og anerledes for at udvikle produktet.

Robot former nye tegl

-Jeg sidder med patentansøgning og nu skal vi gang med at markedsafdække interessen for det her, siger Flemming Rasmussen.

Til nytårskuren fredag den 22. januar præsenterer virksomheden et udviklingsprojekt i samarbejde med Odico. Det er en industrirobot med en ståltråd, der fungerer som en ostehøvl, man kan bevæge i tredimensionelt forløb og på den måde skabe nye overflader i tegl. Det kan åbne muligheder for individuelle designs og kan give arkitekterne nye muligheder for æstetik og designs af facader.

Se med live fra Strøjer Tegl fra kl 15.10-15.30

 

Oversigt

    Oversigt