I det fynske folks tjeneste

Rekordstor indvandring til Odense

Polakker og tyskere strømmer til Odense og byen oplever den største indvandring i 20 år.

Odense Kommune har i tredje kvartal fået 1156 nye borgere fra udlandet, og det er den største indvandring på et kvartal siden 1988.  

Det er Polen, som topper listen med 180 indvandrere, mens Tyskland indtager andenpladsen. Statistikken fortæller ikke, hvad indvandrerne laver, men hos fagforbundet Træ-Industri-Byg oplever de, at der oftere og oftere bliver talt polsk og tysk på byggepladserne.
 
- Selvfølgelig har vi noteret os det i og med, at vi har mødt mange af dem på vores byggepladser, siger formand på Fyn, Søren Folkersen til Fyens Stiftstidende. 

Ifølge Beskæftigelsesregion Syddanmark forlader omkring 50.000 personer arbejdsmarkedet i regionen frem mod år 2030, og derfor er det positivt, at mange indvandrere bosætter sig i kommunen.
 
- For mig er det ikke afgørende, om borgerne kommer fra nordfyns Kommune eller fra Nordtyskland. Jeg synes, det er positivt, at borgne har lyst til at bo i Odense, siger Odenses Borgmester Jan Boye til Fyens Stiftstidende.