I det fynske folks tjeneste

Rektor: Jeg vil ikke tvinge undervisningen igennem

Et stort flertal af eleverne på Svendborg Gymnasium valgte torsdag at blokere for lærerværelset, så undervisningen ikke kunne gennemføres. Gymnasiets rektor ønskede ikke at trodse eleverne og gennemtvinge undervisningen.

00:26

Video: Ole Holbech

Inden dagens aktion på Svendborg Gymnasium havde eleverne gennemført en afstemning, og den viste, at over 96 procent af gymnasiets 1.200 elever gik ind for at blokere undervisningen.

- Dagens aktion er en protest mod de milliardnedskæringer, der bliver lavet på uddannelse og dermed millionnedskæringer på Svendborg Gymnasium som konsekvens af dette, lød argumentet fra eleverne.

Torsdag morgen klokken 7.40 mødtes eleverne og begyndte at blokere for udgangen fra lærerværelset. Dermed blev lærerne forhindret i at gennemføre undervisningen.

Læs også Vrede studerende: Blokader og aktioner mod nedskæringer

Skolens rektor tog situationen til efterretning og ønskede ikke at gennemtvinge undervisningen.

- Jeg vil ikke tvinge nogen undervisning igennem på de vilkår her. Der vil sandsynligvis heller ikke sidde nogen elever i undervisningslokalerne, for der er jo temmelig stor opbakning til det her, siger rektor Jesper Vildbrad fra Svendborg Gymnasium.

Eleverne blev på skolen, nogle for bare at hygge sig sammen og andre for at skrive opgaver. Og selv om dagens undervisning ikke kunne gennemføres, så ser skolens rektor positivt på situationen.

- Vi er glade for, at eleverne engagerer sig i samfundets problemer i det hele taget. Her har de engageret sig meget, og på en meget demokratisk vis, i de problemer, som de mener, vi står over for, og som Danmarks fremtid står over for med voldsomme besparelser på uddannelse, siger rektor Jesper Vildbrad

Torsdag eftermiddag kører eleverne fra Svendborg Gymnasium så til Odense for at deltage i en større demonstration, der begynder klokken 16.

01:30

- Jeg vil ikke tvinge nogen undervisning igennem på de vilkår her. Der vil sandsynligvis heller ikke sidde nogen elever i undervisningslokalerne, for der er jo temmelig stor opbakning til det her, siger rektor Jesper Vildbrad fra Svendborg Gymnasium.

Luk video