Rema-røver: Politiet har fundet tøj, men er ellers på bar bund

En mand med elefanthue røvede tirsdag aften Rema i Seden. Politiet har fundet hans tøj, men har ingen spor af manden selv.

En mand, der beskrives som 'udenlandsk af udseende' begik tirsdag aften kl. 21.16 røveri mod supermarkedet Rema 1000 på Svendsagervej i Odense NØ.

Manden truede personalet i butikken med en kniv og fik udleveret et ukendt kontantbeløb.

Politiet har sidenhen fundet mandens tøj, som han bar under røveriet, og den kniv, han truede personalt med, men selve manden er der indtil videre ingen spor af.

- Ved broen over åen, der er tæt på gerningsstedet, har vi fundet kniven og mandens tøj. Men vi mangler stadig manden, siger vagtchef ved Fyns Politi, Erik Skov.

Røveren beskrives som udenlandsk af udseende, iført elefanthuse og sort dynejakke, grå joggingbukser, grå rygsæk og ternede handsker.

- Tøjet har han jo så ikke på længere, men hvis der er nogen, der har set en mand, der matcher beskrivelsen, og havde en slidt, grå rygsæk og en indkøbspose fra Lidl med sig, vil vi meget gerne høre fra dem på 114, siger Erik Skov.

Oversigt

    Oversigt