Rema-røver fængslet

En 18-årig mand fra Odense er i dag ved Retten i Odense blevet varetægtsfængslet til den 17. september.

Manden sigtes for to knivrøverier mod supermarkeder begået i forening med den 23-årige mand, der blev fængslet i tirsdag.

Røverierne skete i efteråret hos Spar i Slåenhaven og Rema 1000 på Ejbygade i Odense.

Retsmødet fandt sted for lukkede døre, og anklagemyndigheden vil ikke oplyse yderligere om sagen af hensyn til efterforskningen.

Efterforskningen fortsætter for at identificere yderligere gerningsmænd.

Oversigt

    Oversigt