Rema-røver truede med brødkniv

Kort før lukketid blev Rema 1000 udsat for et røveri, hvor en maskeret mand truede personalet med en brødkniv.

Klokken 20.50 kom en mand ind i Rema 1000 på Hjallesegade i Odense. Han var maskeret med en sort plasticpose og truede kasseekspedienten med en brødkniv. Ekspedienten turde ikke andet end at udlevere penge til røveren, hvorefter røveren stak af.

Politiet efterlyser nu vidner, der har set noget i området omkring gerningstidspunktet.

Røveren beskrives som dansk af udseende, men talte med accent. Han er ca. 170-176 cm høj. Han havde blå hættetrøje på og mørke jeans.

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt