Render du rundt med en Lotto-kupon? Måske har du vundet 14,7 millioner kroner

I en Spar i Rynkeby har man solgt en Lotto-kupon, der i dag er 14,7 millioner kroner værd.

Har du købt en Eurojackpot-kupon i Spar på Rynkeby Bygade 56 i Rynkeby - så tjek lige vindertallene en gang.

Et sted der ude render nemlig en heldig andenpræmie-vinder rundt uden at vide, at den Lotto-kupon, der ligger i pungen, er 14,7 millioner kroner værd.  

Kuponen har fem rigtige og et stjernetal, og det udløser fredagstrækningens andenpræmie på 14.735.055 kroner.

Havde kuponen haft et ekstra stjernetal havde præmien været svimlende 570 millioner kroner.

Der var ingen, der vandt førstepræmien, der går videre til næste uges trækning.

Finder du en krøllet kupon i lommen, i pungen eller på gaden, skal du kigge efter vindertallene 15, 31, 35, 40 og 46. Stjernetallet er enten et otte- eller tre-tal. 

Ti største danske gevinster

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt