René Lundegaard er sat udenfor

Som vi fortalte på TV 2/FYN torsdag har et flertal i Nordfyns Kommunalbestyrelse lavet en ny konstitueringsaftale udenom René Lundegaard fra Dansk Folkeparti.

En aftale, der afsatte René Lundegaard som formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg. Dansk Folkeparti er dermed ikke længere med i konstitueringsaftalen.

Dansk Folkepartis René Lundegaard blev afsat som formand i onsdags efter blot fem måneder på posten.

Flertallet i kommunalbestyrelsen mistede tilliden til René Lundegard, da han i flere tilfælde handlede egenrådigt.

Blandt andet har han stoppet to anlægsprojekter og påført kommunen ekstra udgifter på 100.000 kroner. Desuden afblæste han en nedsættelse af hastigheden på en landevej, selvom forvaltningen og politiet anbefalede farten sat ned fra 70 km/t. til 60 km/t.

Se TV 2/FYN klokken 19.30, hvor René Lundegaard kommer i studiet og fortæller, hvordan han fremadrettet vil agere for at få indflydelse på den politik, der bliver ført i Nordfyns Kommune.

Oversigt

    Oversigt