Rengøringsfolk fangede indbrydstyve

Rengøringsfolk på H.C. Andersenskolen i Odense fangede natten til torsdag to indbrydstyve.

Da rengøringsfolk på H.C. Andersenskolen i Vollsmose var igang med dagens morgenrengøring opdagede de to tyve, der var ved at bryde ind. De pågreb tyvene, to 17-årige drenge, tilbageholdt dem og tilkaldte politiet.

Klokken var 5.36 at Fyns politi modtog alarmen om de to indbrudstyve.

Da politiet ankom, viste det sig, at tyvene havde mere på samvittigheden.

Tidligere på natten havde de stjålet en bil på Bregnevej i den vestlige del af Odense. Og på vej til tyvetogtet havde de påkørt flere andre biler.

De to 17-årige, der kommer fra Odense, blev anholdt og er torsdag morgen til afhøring hos politiet. Herefter skal det vurderes, hvad der videre skal ske med dem, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt