I det fynske folks tjeneste

Renovering af lillebæltsbro: Virksomheder lider under broarbejde

Borgmesteren i Middelfart Kommune håber, at arbejdet med Lillebæltsbroen i større grad kan udføres i vintermånederne.

00:27

Hør, hvorfor borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ville ønske, at arbejdet på den gamle Lillebæltsbro fortsat ind i vinterhalvåret. Video: Ole Holbech

Restauranter, ishuse og andre sommervirksomheder mærker konsekvenserne ved det arbejde, som henover sommeren har lukket den gamle Lillebæltsbro for trafik. 

Indtil nu så det ud som om, at arbejdet på broen ville forstyrre trafikken i 20 uger ad gangen helt frem til 2020.

Derfor opforderede Middelfart Kommune med borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) i spidsen til, at Vejdirektoratet ændrede sin tidsplan.

- Der kommer færre biler i gennem byen. Det giver udfordringer for de virksomheder, der lever af bilister, fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen. 

I august erkendte Vejdirektoratet, at arbejdet på den gamle Lillebæltsbro ville blive forlænget. 

Ifølge borgmesteren har nogle virksomheder oplevet en halvering af deres omsætning sammenlignet med årene før Vejdirektoratets renovering af broen. 

Ønsker ny tidsplan

Borgmesteren håbede, at Vejdirektoratet ville lave en ny tidsplan for projektet. Ifølge den nuværende tidsplan indstilles arbejdet på broen 15. oktober. 

- Man kunne jo have håbet, at arbejdet blev forlænget ind i oktober, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han henviste til, at flere af de berørte virksomheder ikke har stor omsætning i vintermånederne. 

- De tidspunkter, hvor kiosker, foretninger og restauranter har godt af mennesker er i sommerhalvåret, fortæller borgmesteren. 

Vejdirektoratet har lyttet til Johannes Lundsfryd og Middelfart og vil forsøge at gøre renoveringen af lillebæltsbroen færdig allerede næste år. Til gengæld vil arbejdet foregå i ti måneder i streg fra februar til november.