Oprensningen af nogle af Danmarks værste giftgrunde og lossepladser er udskudt til efter 2019.
EU's Vandrammedirektiv bestemmer ellers, at udsivningen af forurenende stoffer til åer, søer, have og internationale naturområder skal stoppes.
Men regionerne har mere end rigeligt at gøre med de giftgrunde, hvor der er fare for menneskers sundhed eller drikkevandet. Og de har opgivet at få flere penge til opgaven, skriver Politiken.
- Vi er klar til at drøfte økonomi med Miljøministeriet i 2019, når vi kender omfanget af denne opgave, siger Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark og regionernes talsmand på miljøområdet, i en mail til Politiken.
Den melding er en kovending i forhold til tidligere krav fra regionerne om flere penge til opgaven nu.
Politiken har da også talt med flere regionsfolk, der stadig mener, at det ville være mest hensigtsmæssigt ikke at udskyde oprensningen. Fordi man allerede nu har godt kendskab til hundredvis af grunde, hvorfra der siver kradsbørstige kemikalier ud i vandmiljøet eller anden natur.
Men regionerne lægger i øjeblikket arm med regeringen om at få flere penge til sygehusene, og ifølge Politikens oplysninger er giftgrundene blevet sorteper i det spil.
EU's krav til rensning af giftgrunde kom noget forsinket ind i jordforureningsloven i 2013. Det er dog efter alt at dømme lovligt at skyde oprensningen af giftgrundene, fordi Vandrammedirektivet giver hjemmel til udsættelse, hvis omkostningerne er meget store.
Men der skal være rigtig gode, langsigtede samfundsøkonomiske grunde til at udsætte længere end 2027.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at regeringen speeder processen op ved at lade forureneren betale. Ikke de firmaer, der stod bag fortidens synder, for de er enten gået konkurs, eller også er sagerne forældede.
DN vil i stedet have miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til at indføre en afgift på handel med kemikalier. Men det afvises af ministeren.