Det er højsæson for de mange restauranter, der efter halvandet med en coronapandemi, har set frem til igen at kunne varte gæsterne op.
Alt er dog ikke fryd og gammen, selvom der ikke længere gælder krav om mundbind og afstand på restauranterne.
Men hvor det før var gæster, der manglede, er det nu på personalefronten, man er tyndt besat. Flere restauranter kæmper nemlig med at finde nok ansatte til at kunne holde dage, så meget som man ønsker.
En af dem, der kæmper med at finde arbejdskraft er Stine Mjaaland, som er indehaver af restauranten Vandkanten i Falsled. For hende er situationen så grel, at hun har indkaldt lokale restauratører i Faaborg-Midtfyn til et krisemøde mandag.
- Jeg havde ikke forudset, at jeg ville få brug for så mange hænder, og jeg havde ikke forudset, at det ville blive så svært at skaffe dem, siger hun om sin nuværende situation.
- Det er ikke, fordi jeg regner med at stå med 10 nye ansatte i morgen. Men jeg håber, at få to ting ud af mødet. Det første er, at jeg håber at lære noget af dem, som er mere erfarne end mig, og det andet er at finde ud af, om vi kan gå sammen på en måde, der kan gøre os mere attraktive som arbejdspladser, siger hun.
Ifølge Stine Mjaaland, er det omkring 40 arbejdstimer, at hun mangler om ugen.
Hun fortæller, at hun i yderste konsekvens bliver nødt til at holde flere lukkedage og dermed gå glip af omsætning.
- Der er risiko for, at det bliver fra uge til uge, vi må se, hvad der kan lade sig gøre, så det er ikke engang sikkert, at det kan være sådan, at vi ved, at hver tirsdag for eksempel er lukket, siger hun.
Fuldt booket, halvt personale
På Hotel Troense, der ligger på Tåsinge, er alle 35 værelser booket, men også her halter det med personale.
Derfor må den ene halvdel af ejer-parret, Trine Bonde, selv lukke de huller, der opstår. Hotellet mangler en kok, tre tjenere, tre stuepiger og en opvasker - altså i alt otte medarbejdere. I højsæsonen har hotellet en samlet bemanding på omkring 20 ansatte.
- Vi har søgt og søgt og søgt. Vi har faktisk og hævet lønnen for stuepigerne, men det har ikke virket, siger Trine Bonde.
Nogle gange kommer der ingen ansøgninger til de stillinge, hotellet slår op, og andre gange kommer der kun et par stykker.
- Vi er begyndt at ringe inden for et kvarter, hvis der kommer ansøgninger ind, for ellers så har de fået et andet job, siger hun.
Problemet har ikke været større i over 10 år
De to beværtninger står ikke alene med deres problemer. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik var der i juni den største mange på arbejdskraft i branchen, siden man begyndte at føre statistikken i 2011.
Samme billede tegner Tom Pelle Jensen, der er bestyrelsesmedlem i Horesta, som er brancheforeningen for hoteller og restauranter. Derudover er han direktør for Hotel Svendborg.
- Vi skal tilbage til 2008-2009, hvor det hele var overophedet. Og så kan man endda lægge lidt mere til. Det er svært at få folk til at arbejde i restaurationsbranchen i øjeblikket, siger han.
Han peger på, at mange unge har valgt at få job som podere frem for i restaurationsbranchen som en del af forklaringen.
- På popup-teststederne kan man få to gange otte timer til over 200 kroner i stedet for at stå som opvasker til 125 kroner, og så er det klart, man går derhen, hvor man ikke bliver beskidt og beder folk om at åbne munden, siger han.
Han efterlyser politisk handling for at komme restauranterne til undsætning.
- Man løste situationen med vaccinecentrene over hele landet ved at give efterlønsmodtagere - læger, sygeplejersker og så videre - mulighed for at tjene ekstra, som ikke blev modregnet. Det kan man også gøre i vores branche, siger Tom Pelle Jensen.