I det fynske folks tjeneste

Restauranter sløser med hygiejnen

En kontrolaktion fredag afslørede problemer med hygiejnen på næsten halvdelen af de besøgte restauranter.

01:50
00:37

1 af 3

Fødevarestyrelsens afdeling i Odense og SKAT besøgte fredag aften 18 restauranter, pizzariaer og værtshuse i Nyborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner.

På knap halvdelen af dem var der grund til anmærkninger især på grund af problemer med rengøring og/eller hygiejne.

Der var dog også tilfælde af mangelfuld egenkontrol, håndtering af fødevarer,  vedligeholdelse og godkendelse.

I alt blev der udstedt sanktioner i form af sure smileys og flere steder faldt der bøder.