I det fynske folks tjeneste

Retsforbeholdet: Hvad stemmer vi om?

Den 3. december skal vi stemme om det danske retsforbehold. Lyder det som en by i Rusland, så læs lige med her.

Vi skal helt kort stemme om, hvorvidt vi vil lave vores retsforbehold om til en tilvalgsordning.

Det betyder, at et flertal i Folketinget fremover vil kunne beslutte, om vi skal tilslutte os mere af det europæiske retssamarbejde. 

Et ja til tilvalgsordningen betyder, at vi fortsætter i Europol, tilslutter os 22 love og muligheden for at tilvælge fremtidige EU-samarbejder.

Det er blandt andet lovgivning om menneskehandel, pædofili og cybercrime, vi tilslutter os.

Retsforbehold siden 1997
Det såkaldte retsforbehold, som Danmark i dag har, betyder, at vi ikke er med i alle dele af retspolitikken i EU. Sådan har det været siden Amsterdamtraktaten i 1997.

Forbeholdet tæller blandt andet asyl- og udlændingepolitikken samt de europæiske konkurs- og skilsmisseregler.

Faktisk har vi siden Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, ikke været med i nye EU-samarbejder og står gradvist til at ryge ud af fx Europol, det europæiske politisamarbejde.

I de seneste 16 år har vi deltaget i Europol, der har til formål at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Og det er sidstnævnte samarbejde, som har en hovedrolle i den afstemning, vi nu står over for.

Risikerer at ryge ud af politisamarbejde 

Men hvorfor skal vi nu stemme om de love og regler igen her i 2015, når vi i forvejen har en aftale med EU, tænker du måske, hvis du stadigvæk er med så langt i artiklen. Det skal vi på grund af en ændring i EU's egen lovgivning.

Ændringen i lovgivningen betyder, at Danmark står til at ryge ud af Europol.

Ændringen drejer sig om, at Europol-samarbejdet går fra at være et såkaldt mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde.

Denne ændring skyldes så noget helt tredje, men lad os fokusere på, hvad det egentlig betyder, at vi har flere forskellige niveauer af samarbejde med EU.

Samarbejde i EU

Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene.

Mellemstatsligt samarbejde betyder, at parlamenterne (folketinget) skal godkende og implementere EU-reglerne i landenes egen lovgivning. Det var afstemningen om Patentdomstolen et eksempel på.

Siden Lissabontraktatens tiltrædelse i 2009 blev hele EU-samarbejdet dog som hovedregel overstatsligt. 

Det er politisamarbejdets spring fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt samarbejde, der er medvirkende til, at vi skal til folkeafstemning den 3. december.

Ender afstemningen med et nej, så er der mulighed for at søge om en såkaldt parallelaftale, så Danmark ikke ryger ud af Europol. Aftalen skal godkendes i flere EU-instanser, hvorfor det ikke er givet på forhånd, at man kan få sådan en aftale igennem.

Nå, men hvad anbefaler politikerne så:

JA-partierne:                                                

Socialdemokratiet                                     
Venstre                                                            
Radikale Venstre                                        
Socialistisk Folkeparti
Konservative
Alternative

NEJ-partierne

Dansk Folkeparti
Liberal Alliance
Enhedslisten