I det fynske folks tjeneste

Retssag aflyst: Dømt Black Army-medlem opgiver anke

En 20-årig mand - et tidligere medlem af banden Black Army - skulle tirsdag have behandlet sin sag ved Landsretten i Odense. I sommer blev han idømt ni måneders fængsel for overfald på en hjemløs. Men tirsdag morgen frafaldt han sin anke.

00:57

Video: TV 2/FYN

To medlemmer af banden Black Army blev 14. juni 2017 kendt skyldige i afpresning af hjemløs mand i Odense i december sidste år.  Overfaldet fandt sted i Nørregade 4. december. 

En 22-årig mand blev idømt 12 måneders ubetinget fængsel for at have afpresset og med knyttet hånd slået den 38-årige Nicolai Hansen i ansigtet. Den 22-årige modtog dommen.

Den dengang 19-årige mand blev idømt fængsel i ni måneder. Den ankesag skulle Østre Landsret tirsdag. Men den 20-årige valgte altså at frafalde anken.

Læs også Black Army i retten: Bandeleder truede hjemløs, mens han sad hos politiet

- Min klient overvejede til det sidste, om det nyttede noget at gennemføre ankesagen. Han kom frem til, at han følte sig dømt for forhånd, og derfor valgte han at droppe anken, siger den 20-åriges forsvarer Morten Wosylus Kamp.

Da Anklagemyndigheden havde indgivet en kontraanke, skulle det afklares, om de også ville opgive anken, inden retssagen blev endelig aflyst.

- Forsvareren ønskede jo på vegne af sin klient at frafalde anken, og det accepterede vi. Vi mente, at straffen til den tiltalte lå på et passende niveau også set i forhold til den anden dømte i sagen, der fik en lidt strengere straf, siger anklager Jesper Holm fra Statsadvokaten i Viborg.

00:23

Luk video