I det fynske folks tjeneste

RevaFyn skærer ned og fyrer personale

Fyns Amts institution for genoptræning af arbejdsskadede personer bliver skåret drastisk ned til næste år. Besparelser i Odense Kommune tvinger amtet til at fyre 18 medarbejdere og reducere antallet af pladser fra 120 til 36.

-

Fyns Amts institution for genoptræning af arbejdsskadede personer bliver skåret drastisk ned til næste år. Besparelser i Odense Kommune tvinger amtet til at fyre 18 medarbejdere og reducere antallet af pladser fra 120 til 36.

I mange år har Odense Komune sendt flere hundrede personer til genoptræning på RevaFyn. Men til næste år vil kommunen kun sende 70-80 revalidenter til RevaFyn. Det betyder, at Odense Kommune kun bruger 2,1 mio. kr på institutionen mod normalt 8-9 mio. kr.

18 fyres
Nedskæringerne betyder at Fyns Amt sender fyresedler ud til 18 medarbejdere på RevaFyn.

\"Det er overordentligt beklageligt, at der skal afskediges så mange personer. For det er dygtige medarbejdere med en specialviden på revalideringsområdet. Hertil kommer, at det har nogle store menneskelige omkostninger for de berørte personer,\" siger formanden for amtets Social- og Psykiatriudvalg, Ib Dalsfledt.

Ud i virksomhederne
Fyns Amt vil samtidig bruge lejligheden til at omlægge indsatsen for revalidering. Fremover vil flere personer med behov for genoptræning komme på såkaldt virksomhedsafprøvning. Denne metode har Fyns Amt gode erfaringer med på amtets to revalideringstilbud i Svendborg og Middelfart.

Ved du noget? Så send os et tip