I det fynske folks tjeneste

Ribe Amt blæser på hjerteafgørelse

Ribe Amt blæser på Sundhedsstyrelsens afgørelse om, at hjerteoperationer skal udføres på OUH. Samme dag som Sundhedsstyrelsen skrev, at de afviste amtets aftale med privathospitalet i Varde, underskrev Ribe Amt kontrakten med privathospitalet.

Det er OUH, der skal foretage akutte hjerteoperationer. Men det blæser Ribe Amt på.

Svendsen: Det må stoppe

Sundhedsstyrelsen afviste torsdag en aftale mellem Ribe Amt og HjerteCenter Varde om at privathospitalet skulle foretage akutte hjerteoperationer. Det skulle OUH i stedet, men nu har Ribe Amt  alligevel underskrevet kontrakten. Det skriver JydskeVestkysten fredag.

Ribes amtsborgmester, Laurits Tørnæs forsvarer det med, at de har taget patienternes parti, så hvis en akut situation skulle opstå, så er der ikke så langt til Varde som til Odense.

Men Poul-Erik Svendsen (S) mener, at den ikke går.

- Konsekvensen kan ikke være andet end, at Ribe Amt må stoppe det. Hvis der er tvivl, må Lars Løkke afgøre det, siger han til JydskeVestkysten.