I det fynske folks tjeneste

Ricardo opereret for hjernesvulst

Richard Møller Nielsen er blevet opereret for en svulst i hjernen, efter han i forrige uge fik et ildebefindende i sit hjem.

Succestræneren, der blev europamester med landsholdet og to gange dansk mester med OB fik et ildebefindende i forrige uge og blev indlagt.

Nu er den 75-årige fynbo blevet opereret, melder sønnen Tommy Møller Nielsen på familiens vegne til Sport Fyn.

- Min far er blevet opereret for en svulst i hjernen, og operationen er gået meget fint, siger Tommy Møller Nielsen til avisen.

- Nu skal han hvile og restituere, og i den forbindelse er meldingen, at min far har brug for hvile og fred til at komme sig efter operationen, siger Tommy Møller Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip